To Be Me

Velkommen til ToBeMe Consult

Alt kan læres – selv at bryde et mønster du har gentaget det meste af dit liv. At skabe trivsel og overskud kan læres.
ToBeMe blev stiftet i 2009 og er en mindre konsulentvirksomhed med speciale i stress og forandring

“Livet har ingen anden mening, end den vi giver det.”

Thornton Wilder

Helle Overgaard Andersen

Jeg er oprindelig bankuddannet, men har igennem størstedelen af mit arbejdsliv arbejdet i IT branchen. Er uddannet HR StressCoach certificeret efter ICF’s standarder og har en Master inden for NLP/Enneagram.
Efter mange år med opdateringer af computere valgte jeg at have fokus på det personlige. At kunne opdatere vores egne styresystemer (vaner, mønstre og tanker) så de passer og er tidssvarende til netop det liv og de mål, man ønsker.

Jeg arbejder ud fra filosofien “intet menneske kan nøjes med at være mindre end sit potentiale”. Jeg tilbyder personlig vejledning, hjælp til kommunikation og forandring, coaching til at nå et givent mål samt hjælp til opløsning af gamle mønstre, traumer og konflikter.
Har haft mere end 3000 coach sessions og er desuden tilknyttet diverse folkeskoler i Københavns kommune, primært 1:1 samtaler med lærere og ledere i forbinde med stress og konflikter.

Jeg er 55 år, gift og mor til 4 voksne børn.

Personlig Coaching

Mange oplever en eller flere gange i deres liv at føle sig fastlåst. At livet ligesom har taget en anden drejning end den de ønsker. Måske oplever du altid at havne i den samme uønsket situation, eller er kørt fast i gamle vaner som begrænser dig i at opnå, præcis det du ønsker. Coaching er en metode til forandring, uanset hvilken udfordring du står overfor.

I et coachforløb arbejdes med nutiden og fremtiden. Der undersøges hvordan du gør nu, og hvad du kan gøre fremover, og ikke mindst hvad der indtil nu har afholdt dig i at opnå de realistiske mål du sætter dig.

Eksempler på temaer i et personligt coachingforløb:

Mange oplever en eller flere gange i deres liv at føle sig fastlåst

Kortvarig stress er en normal, sund og brugbar reaktion

Fornemmelsen af kroppens alarmberedskab kan være ubehagelig, men er helt normal. Den kortvarige fysiske stressreaktion hjælper, når vi står overfor en udfordring, fordi den bevirker, at vores sanser bliver skærpet, således at vi kan være effektive.

Vi mærker det fysiks ved, at vores hjerte slår hurtigt, og vi bliver fokuserede på den udfordring, vi står overfor. Får vi løst det, der stresser os, eller har vi en tro på, at vi kan løse den, falder kroppens alarmberedskab hurtigt igen.

Det er nødvendigt for os, at kunne reagere hurtigt i pressede situationer, og stressreaktionen er derfor sund.

Langvarig stress er skadeligt

Noget af det rigtigt farlige ved stress, er at det kommer snigende. Personen opdager ikke rigtigt forandringerne, i hvert tilfælde ikke så de kan få sagt stop.

Hvis kroppen igennem længere tid konstant er i beredskab, vil den ligeledes gennem længere tid producerer store mængder adrenalin og kortisol.

Vi vænner os til symptomerne på at det ikke går godt. En sådan tilstand vil næsten altid være skadelig for os, fordi vores krop ikke er skabt til konstant at være i beredskab i længere perioder ad gangen.

Kontakt mig

Erhverv

STRESSCOACHING

Stress er personligt – det der stresser én stresser ikke nødvendigvis en anden. Derfor er det vigtigt at stresscoachingen designes til den enkelte, og i høj grad retter sig i mod, at den enkelte specifikt får lært at lede sig selv bedre.

PROAKTIV STRESSCOACHING

Til medarbejdere der er stressede eller er i risikogruppen for at blive stressede, tilbydes professionel stresscoaching med fokus på problemstillingerne og forebyggelse.

AFHJÆLPENDE STRESSCOACHING

Til medarbejdere der er alvorligt stressede eller sygemeldte, tilbydes professionel stresscoaching med fokus på at hjælpe denne i at forblive på eller til at vende tilbage til jobbet samt til at lære at tackle hverdagen på arbejdspladsen.

Et forløb foregår med coachingsamtaler og fordeles typisk over en periode på 6 – 12 uger, men tilpasses selvfølgelig medarbejderens aktuelle situation.

OUTPLACEMENT/JOBCOACHING hjælp til jeres afskedigede medarbejder

Afskedigelser er ofte en af de mest ubehagelige opgaver som ledere og HR må tage ansvar for. Outplacement er en ydelse som flere og flere organisationer investerer i, for at hjælpe deres afskedigede medarbejdere bedst muligt videre. Samtidigt sender det også klare signaler til dem der bliver tilbage om at de arbejder for en organisation som tager et seriøst socialt ansvar for de mennesker de har ansat. Outplacement er en blanding af coaching og rådgivning som støtter den afskedigede i at komme videre.

Vejl. priser

Privat

Erhverv

Intern ledersparring- og teamsupervision

Afmeldingbetingelser:
Afbud skal ske senest dagen før.
Betaling skal ske på mobilepay 2999 5601 eller på Jyske Bank 5013-0001299161

image1

Kontakt mig